Print

Elevernes julegave til asylbørn i Sandholmlejren

- egne oplevelser var baggrunden for den flotte gave på kr. 3000 til asylbørnene

Elevernes indsamling til asylbørn
Kati Hagverdi (billedet) er formand for Havregårdens faglige elevklub. Hun har tidligere (frem til 2008) tilbragt 10 år af sit liv i Sandholmlejren. 
Kati husker tydeligt, at det var dejligt, når "nogen lagde mærke til, at man eksisterede". Dengang oplevede hun ikke så tit, at der kom frivillige i lejren.  Hun fik lyst til at gøre noget godt for de nuværende børn/unge i Sandholmlejren og fremlagde sine tanker for elevklubbens bestyrelse. Først overvejede eleverne at købe nogle julegaver, men da de ikke vidste, hvad børnene ville kunne lide, besluttede de i stedet, at det var bedre at give penge, så børnene selv kunne være med til at bestemme. 
Kati og Joyce (medlem af elevforeningen) besøgte herefter Sandholmlejren umiddelbart før jul og afleverede en check på kr. 3000.
De blev meget positivt modtaget og nød at kunne være med til at gøre en forskel for børnene i lejren.
Se avisartikel her: http://www.sn.dk/Elever-donerer-lommepenge-til-asylboern/Gribskov/artikel/171604

Elevernes indsamling til Mødrehjælpen i december 2010
I forbindelse med julen 2010 havde Havregårdens elever ligeledes samlet ind til Mødrehjælpen i København. Også dengang gav de 3000 kr. af deres lommepenge.
Elevernes begrundelse for at give penge til børn via mødrehjælpen var:  "Mange af os elever her på skolen kender selv til, at pengene kan være meget små, eller at der slet ikke er penge at holde jul for. Vi ved, hvad det handler om".
Se artikel og billeder i netavisen:  www.Nordkysten.nu/?Id=18237

Havregårdens elevforening

Skolens elever får et fast ugentligt beløb i lommepenge afhængig af alder. Hver uge trækkes der henholdsvis
3 kr, 5 kr. eller 10 kr til elevforeningen.  Eleverne beslutter selv, hvad de vil bruge pengene til. Gennem de senere år har de, udover ovnt. 2 donationer, bl.a. givet penge til navngivne børn i u-lande gennem Red Barnet, de har arrangeret biograf- og koncertudflugter og de har senest i foråret 2010 afholdt en flot fest, hvor de havde hyret Kalle Pimp og Glüggi til at underholde. 
Læs yderligere om elevforeningen her
Se billeder fra forårsfesten med Kalle Pimp her og yderligere billeder her

 

 

Top



Feedback