ABC - information
- information om ”stort og småt” i alfabetisk orden
A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Y Æ Ø Å
Afgangsprøve.
Vi tilbyder folkeskolens afgangsprøve efter 9. kl.
Ønsker en elev at forbedre sin afgangsprøve, eller gik eleven ikke op i alle fag, kan eleven gå 2 år i 9. klasse.
Elever kan også gå i 10. klasse i Gribskov kommune og bo i vores udslusningsafdeling; Gruppe 5.
Se Afgangsprøve
Alkohol / hash og andre rusmidler
Alle rusmidler er absolut forbudt på Havregården. Dette gælder både på Havregården og under alle former for lejrophold / rejser. (Se Misbrugspolitik) Kan medføre ophør.
Baderegler
Eleverne må kun bade fra kysten sammen med voksne. Havregården har sammen med Dansk Livredningsforbund udarbejdet nogle baderegler, der skal følges. (NB: Der er ikke understrøm ved Smidstrup!)
Besøg af familie og venner
Familien er velkommen på besøg både på hverdage og i weekender. Husk at lave aftaler med den voksne i bogruppen inden besøget, så du er sikker på at eleven er der, når du kommer og også at besøget passer sammen med elevens øvrige planer for dagen.
Kammerater kan besøge i begrænset omfang efter nærmere aftale med elevens kontaktlærer. Evt. mulighed for at en kammerat kan overnatte, hvis det er aftalt med vedkommendes familie og skole.
Cykel
Vi ønsker, at skolens elever har en cykel på Havregården (til strand, hyggeture, lejrskoler m.m.)
Alle nye kostelever får udleveret en cykel, når de begynder på skolen. Efter et års ophold er cyklen elevens ejendom.
Dagelever
Havregården optager enkelte dagelever efter henvisning fra kommuner. Se Optagelse på skolen
Elevforening - HFE
Alle elever skal være medlem af HFE (Havregårdens faglige elevforening). Der trækkes et mindre beløb i de ugentlige lommepenge. Elevforeningen har valgt en bestyrelse, så alle 5 bo-grupper er repræsenteret med 2 medlemmer. De indsamlede penge bruges bl.a. til en årlig fest efter elevernes valg, evt. gaver i særlige anledninger, evt. indsamlinger som f.eks. til børn i Afrika m.m. Læs nærmere om HFE her.
Etablering
Havregården har en vejledende etableringsliste i forbindelse med skolestart. Udover div. tøj og cykel skal eleven bl.a. medbringe: Dyne/hovedpude, håndklæder, sengelinned, fyldt penalhus og weekendtaske. (Se Pakkeliste og Etablering)
Elevens hjemkommune tager stilling til hel eller delvis betaling af nødvendig etablering, afhængig af de økonomiske aftaler der i øvrigt indgås i forbindelse med opholdet.
Fester / familiearrangementer
Havregården har tradition for mange fester. Vi inviterer bl.a. børnenes familier til skole-/hjemsamtaler + hygge i oktober, til julefest, og til sommerafslutning.
Da vi ved, hvor meget det betyder for børnene, at deres familie deltager i festerne, tilbyder Havregården bustransport fra / til Hillerød. (Datoer: Se Kalender)
Herudover holder vi en julefest, et karneval og en konfirmationsfest alene med børnene (Se Traditioner og Fester)
Fjernsyn / DVD
Havregården har TV og DVD-afspiller i pejsestuen, klasseværelser og i alle 5 bo-grupper. Eleverne må ikke have eget TV på værelset. Begrundelsen er, at en del elever kommer til Havregården, fordi de f.eks. er usikre i forhold til kammeratrelationer eller tidligere har isoleret sig foran en pc i årevis. På Havregården finder vi det væsentligt, at eleverne hygger sig sammen omkring Tv, film og div. pc-spil i vores fællesrum. Aldersgrænser på film skal overholdes.
Eleverne kan naturligvis altid gå på værelset og hygge med musik, læsning, alm. spil m.m.
Folkeregister
Kostelever tilmeldes almindeligvis folkeregistret i Gribskov kommune, bl.a. af hensyn til læge og skoletandlæge. Hvis eleven har folkeregister i hjemkommunen, kan det betyde samarbejdsvanskeligheder f.eks. i forbindelse med psykosomatisk sygdom. Eleverne kan miste mange hele skoledage, når de skal til læge og tandlæge hjemme. (Evt. boligsikring mistes ikke, når eleven har folkeregister her).
Havregården tilmelder eleven ved skolestart og forældre tilmelder i hjemkommunen ved ophør.
Forsikring / tyveri
Vi fraråder eleverne at opbevare særligt dyre ting på værelserne, idet stjålne genstande kun kan erstattes via skolens forsikring, såfremt der har været indbrud udefra (politisag), og eleven har en kvittering. Vi opfordrer eleverne til at opbevare beløb over 300 kr. på kontoret. Eleverne har også mulighed for at opbevare penge i pengeboks fastmonteret på væggen i deres værelse. (Eleven bestemmer selv koden)
Forældrekonsultation
Skolen afholder hvert år i okt/nov en skole/hjemsamtale, hvor man først møder alle klassens lærere, og herefter kan tale med de enkelte lærere sammen med sit barn.
Der vil være kørelejlighed med Havregårdens bus fra Hillerød samt retur. (Se datoer i Kalender)
Herudover er I naturligvis altid velkomne til at kontakte os i løbet af skoleåret, såfremt I ønsker at høre nærmere om skolegangen. (Se iøvrigt Samarbejde & Besøg)
Fri fra skole
Eleverne kan kun undtagelsesvis få fri på skoledage, såfremt det drejer sig om helt særlige mærkedage i familien eller lign. Evt. fridage kan kun aftales med skolelederen.
Frisør
Eleverne kan blive klippet 4-5 gange årligt hos frisør. Evt. anden behandling kun efter særlig aftale. (”Frisørpenge” udbetales ikke til andet formål, såfremt eleven f.eks. ”hjemmeklippes”)
Fritid
Alt efter elevens interesser og modenhed støtter vi op omkring fritidsinteresser på og udenfor Havregården, f.eks. sport, ridning, dans, musik m.m.
Flere fritidsaktiviteter kan accepteres, såfremt eleven viser stor interesse og overholder aftaler. Se Mange fritidstilbud.
Fritidsjob - på og udenfor Havregården
I begyndelsen af hvert skoleår vil der blive opslået en række fritidsjob på Havregården, som interesserede elever kan søge til en forud fastsat løn; (f.eks. dyrepasning, bibliotek, uddeling af post m.m.).
Enkelte særligt interesserede elever har lejlighedsvis mindre fritidsjob udenfor Havregården, fx i vores lokale brugs.
Færden uden for Havregården
Al færden uden for Havregårdens grund er kun efter aftale med en voksen. Eleven skal altid skrive på tavlen i spisestuen, hvor han/hun er henne + navn på den voksne, der har givet lov.
Fødselsdag
Elevernes fødselsdag fejres på dagen. Der vil være hyggelig morgenvækning og hyggearrangement om aftenen i bogruppen. De forskellige bo-grupper har forskellige traditioner omkring fødselsdage. Eleven får gave fra Havregården. Se Min fødselsdag
Hash
Hash samt alle andre former for euroforiserende stoffer er forbudt på Havregården. Se misbrugspolitik
HFE (Havregårdens faglige elevforening)
Alle elever skal være medlem af HFE. Et mindre kontingentet trækkes automatisk i lommepengene. Elevforeningen har valgt en bestyrelse, så alle 5 bo-grupper er repræsenteret med 2 medlemmer. De indsamlede penge bruges bl.a. til en årlig fest efter elevernes valg, evt. gaver i særlige anledninger, evt. indsamlinger som f.eks. til "Børn i Afrika" m.m. Læs nærmere om HFE her.
Hjemsendelse (pædagogisk)
At sende elever hjem på en "tænkepause" er en sanktion (straf), som vi sjældent bruger. Vi har en klar holdning til, at forældre og kommunen har bedt os om at løse både en undervisningsmæssig og en pædagogisk opgave i dagligdagen, hvorfor vi finder det forkert, hvis eleven sendes hjem for "at tænke" hos forældre, der ikke er involveret i den/de konflikter, der har medført problemer. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at arbejde med problemerne på skolen. I helt særlige tilfælde, f.eks. ved vold eller truende adfærd, kan det dog være nødvendigt at skabe ro omkring eleven ved at sende eleven hjem, mens situationen undersøges nærmere, og der evt. afholdes møde med forældre og forvaltning.
Konfirmation / Nonfirmation
Elever kan efter ønske gå til konfirmationsforberedelse hos den lokale præst i Gilleleje. Konfirmationen foregår i hjemkommunen efter aftale mellem forældre og den ønskede præst / kirke.
Havregården holder ligeså stor fest for Nonfirmander som for konfirmander. Se Traditioner og fester samt Din konfirmation.
Kontaktlærer
Alle elever har en kontaktlærer blandt bo-gruppens voksne. Det er kontaktlærerens opgave at være opmærksom på elevens trivsel.
Det konkrete samarbejde mellem kontaktlærer og familie aftales i hvert enkelt tilfælde.
Kontortid
Skolens kontor ( 48 31 84 07 ) er åbent dagligt fra kl. 8.00 til 15.00.
Udenfor dette tidsrum vil telefonen blive omstillet til det personale, der er her i fritiden.
Kostpenge
Havregården udbetaler ikke kostpenge i weekender og ferier. Se Kostpenge.
Lektier
Eleverne får lektier for i forhold til klassetrin og modenhed / motivation. Der vil være mulighed for lektiehjælp både i bogruppen og i lektiecafé i vinterhalvåret.
Mange børn har meget negative erfaringer med lektielæsning, inden de kommer til Havregården. Vi arbejder målrettet på at få eleverne til at tage ansvar for egen læring. Se lektielæsning
Lommepenge
Alle kostelever får udbetalt lommepenge hver fredag. Der udbetales efter alder med udgangspunkt i socialministeriets cirkulære.
Det er muligt at opspare på kontoret, evt. via en fast aftale.
Læge
Eleverne får tildelt læge Michael Filtenborg, Vesterbrogade 21, Gilleleje - tlf. 48 30 02 04,
eller Susanne Schade, Vesterbrogade 36B, 3250 Gilleleje - tlf. 48 30 11 11.
Har eleverne brug for læge hjemme i ferier, kontaktes forældrenes sædvanlige læge.
Medicin
Medicin til almindelig sygebehandling betales af Havregården. Hvis forældre køber hjemme, refunderes udgiften. Der indgås særlig aftale med forvaltningen, hvis det drejer sig om medicin i forbindelse med en kronisk sygdom eller særlig dyr medicin. Elevernes medicin opbevares i aflåst skab.
Mobiltelefon
Mobiltelefon inddrages om natten og i skoletiden, så eleverne kan koncentrere sig om undervisningen. Forældre kan altid, via kontoret, få fat i deres barn, hvis der skulle opstå en akut situation. Elever kan også akut låne Havregårdens telefon efter aftale.
Penalhus / blyanter / regnemaskine m.m.
Elever skal medbringe div. skriveredskaber, regnemaskine med mere ved skolestart.
Evt. senere indkøb skal betales af lommepenge.
Psykolog
Gribskov kommune stiller skolepsykologisk bistand til rådighed i forbindelse med indstillinger til specialundervisning.
Havregården har en fastansat psykolog 4 dage ugl. Psykologen har individuelle samtaler / terapi med elever efter aftale samt er supervisor í.f.t. kontaktlærere og lærere i undervisningen. Se Psykolog.
Rygning
Elever må kun ryge, såfremt forældre har givet tilladelse. Al rygning foregår udendørs for børn og voksne. Elever har en fast plads under et halvtag. De må kun opholde sig på "rygepladsen" de ca. 7 min., det tager at ryge en cigaret.
Samarbejde med sagsbehandler
Elevens sagsbehandler skal ifølge lovgivningen følge skoleforløbet, hvorfor der 1-2 gange årligt vil blive afholdt et møde på Havregården med sagsbehandler, forældre, kontaktlærer og en af Havregårdens socialrådgivere. Eleverne deltager helt eller delvist i disse møder. Formålet er at sikre, at eleven udvikler sig positivt, samtidig med at vi er opmærksom på evt. behov for ekstra støtte af enhver art. Sammen med forældrene vil vi endvidere løbende vurdere evt. senere uddannelsesplaner i forhold til elevens evner og interesser.
Seksuel adfærd
På Havregården må man gerne have en kæreste, men vi accepterer ikke seksuel omgang imellem eleverne. Overtrædelse kan medføre bortvisning.
Slik
Vi er opmærksomme på sund kost, og vi har dagligt frisk frugt til eleverne. Men vi er også bevidste om, at en hyggeaften i en weekend på Havregården også kan indeholde lidt "guf", som de voksne køber. Vi serverer også sund slik som f.eks tørret frugt.
I dagligdagen køber vi ikke slik til eleverne. Eleverne kan evt. selv købe slik for deres lommepenge. Vi vejleder dem, hvis vi oplever, at det tager overhånd. Eleverne må gerne have (lidt) slik med hjemmefra, og familien må gerne sende (lidt), f.eks. til en weekend eller en fødselsdag.
Sommerferie
Havregården tilbyder 2-3 ugers sommerferieophold i købet af skolesommerferien. Hvert forår fremlægges planer for de kommende ferieuger. Deltagelse er gratis for forældre, da ferieuger indgår i skolens faste tilbud til kommuner.
Sygdom / sygemelding
Forældre bedes venligst ringe søndag aften mellem kl. 19.30 og 20.00, såfremt eleven er syg. Vi gør opmærksom på, at eleverne også kan ligge syge her, idet det er vores erfaring, at det er lettere at komme i skole i slutningen af ugen, såfremt man ligger syg her. (Naturligvis afhængig af sygdommens art)
Tandlæge
Elevernes kort fra tidligere skoletandlæge sendes til Gribskov skoletandlæge, og de igangværende planer fortsætter her.
Telefon / mobiltelefon
Mobiltelefoner er naturligvis ok at have med, men de inddrages om natten og i skoletiden, så eleverne kan koncentrere sig om undervisningen. Forældre kan altid, via kontoret, få fat i deres barn, hvis der skulle opstå en akut situation. Elever kan også efter aftale akut låne Havregårdens telefon.
Transport til / fra Kbh.
Havregårdens bus henter eleverne på Hillerød station søndag aften (eller første dag efter en forlænget weekend / ferie) + retur til Hillerød fredag. (jfr.busplan).
Eleverne får HT-kort og evt. yderligere klippekort til kortere strækninger fra HT-området til bopælen. Bor eleven i større afstand fra HT-området, f.eks. på Fyn eller Jylland, betales et månedskort til hjemadressen + der udleveres klippekort, når eleven skal rundt i nærområdet omkring Havregården. Alle udgifter til hjemtransport er indregnet i opholdsprisen.
Tænkepause
At sende elever hjem på en "tænkepause" er en sanktion (straf), som vi sjældent bruger. Vi har en klar holdning til, at forældre og kommunen har bedt os om at løse både en undervisningsmæssig og en pædagogisk opgave i dagligdagen, hvorfor vi finder det forkert, hvis eleven sendes hjem for "at tænke" hos forældre, der ikke er involveret i den/de konflikter, der har medført problemer. Vi ser det som vores pædagogiske opgave at arbejde med problemerne på skolen. I helt særlige tilfælde, f.eks. ved vold eller truende adfærd, kan det dog være nødvendigt at skabe ro omkring eleven ved at sende eleven hjem, mens situationen undersøges nærmere og der evt. holdes møde med forældre og forvaltning.
Tyveri
Læs ovenfor under forsikring.
Tøjpenge
Eleverne får mdl. tøjpenge, ( jfr. socialministeriets cirkl. ) Tøj indkøbes efter aftale med kontaktlærer. Kan også købes hjemme mod aflevering af bon. Eleverne må ikke købe tøj af hinanden. Se Tøj og lommepenge
Tøjvask
Eleverne har særskilt vasketøjskurv og en bestemt ugentlig vaskedag. Der er vaskemaskine / tørretumbler i alle bo-grupper. Såfremt eleven ikke er vant til at fordele og vaske tøj, hjælper kontaktlæreren.
Uddannelse / skolevejledning
Havregården har indgået aftale med Gribskov kommune vedr. skolevejledning. Se UU-vejledning
Værelsesindretning
Nye elever får seng, bord, stol, skab m.m. Herudover kan man evt. vælge flere møbler fra skolens depot. Sammen med kontaktlærer kan der yderligere indkøbes for kr. 1000 til værelset, f.eks. et lille tæppe, bord, spejle, plakater m.m. Bortset fra plakater tilhører disse ting Havregården. Eleverne må gerne medbringe div. mindre møbler og ”hyggeting” fra hjemmet. Der må ikke sættes spejle op med klæbemiddel på bagsiden, da det er et større arbejde, når eleven skifter værelse eller fraflytter Havregården.
Weekender
Havregården har åbent ca. hver anden weekend, almindeligvis 18 weekender årligt. ( Se kalender).
I weekenderne vil eleven have mulighed for at få oplevelser og deltage i aktiviteter, som der ikke er tid og mulighed for i hverdagen. Se weekender
NB: Vi tager forbehold m.h.t. evt. ændringer / småjusteringer af rammer og ”regler” i løbet af skoleåret.
