Lektielæsning
- indimellem lidt surt, men det gavner slutresultatet
Lektier kan naturligvis laves præcis, når eleven har lyst, men det kan være rigtig svært at få taget sig sammen i et stort hus, hvor der altid er masser af aktivitet. Vi har derfor fast lektielæsning for alle elever 3 gange ugentlig i 50 minutter efter aftensmaden. Eleverne læser lektier i egen klasse. Lærere giver lektiehjælp i alle klasser. Skulle en elev undtagelsesvis ikke have lektier for, er det ok at løse kryds og tværs, soduko eller læse frilæsningsbøger. Men alle skal være helt stille.
